Introduktion

I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole har vi designet og udviklet en ny praktikportal, hvor elever kan gøre sig synlige over for fremtidige arbejdsgiver. Arbejdsgiver har mulighed for nemt at danne sig et overblik over alle praktiksøgende elever og tage direkte kontakt til virksomhedens kommende elev.

At løse det rigtige problem

For at eleverne vil tage den nye portal til sig, skal tingene gerne være let tilgængelige, derfor vidste vi at endnu et login til et nyt system ville få hele oplevelsen til at falde til jorden. Prioritet nummer et var at sætte sig i brugerens perspektiv og gøre det så let så muligt at oprette en praktik profil på den nye portal.

Login via eksisterende IT-system

I samarbejde med skolens IT afdeling fik mulighed for at koble til deres eksisterende login system, og på den måde bruge elevernes eksisterende login oplysninger. Dette gav os samtidigt mulighed for at hente rettigheder til vores system og på den måde detektere hvilken uddannelse eleven kan oprette en profil på.

Elevernes oplevelse

Eleven har mulighed for at oprette en praktik profil på de uddannelser de er aktive på. Ved oprettelse af en profil giver det mulighed uploade en ansøgning og CV. Det er i samme ombæring muligt at tilføje profilbillede og videopræsentation til sin profil. Alt dette kan selvfølgelig gøres direkte fra elevens smartphone, som er målgruppens primære enhed.

Brugerens oplevelse

Arbejdsgiveren som typisk vil være den besøgende på siden, har mulighed for at vælge uddannelse, hvorefter der sorteres efter de senest opdaterede profiler. Arbejdsgiveren kan herefter vælge en elev for at læse CV, ansøgning og se en videopræsentation. Hvis eleven er interessant, kan der tages direkte kontakt til elev eller virksomhedskonsulent.

Admin backend

Administratorerne har adgang til en backend, hvor de kontrollerer uddannelser og elever i systemet. Dette giver muligheder som f.eks. at oprette nye uddannelser og slette praktik profiler. Administrationspanelet snakker sammen skolens login system ligesom resten af portalen.

Bygget til skalering

Portalen er i produktion på to uddannelser og er blot i sit tidlige stadie. Hele kernen er bygget til at kunne skalere, så det kan udvides til andre uddannelser og skoler. Både front-end og back-end er modulært og kan derfor udvides med alverdens fremtidige features.