Introduktion

Edentic har i samarbejde med Skov Rejser designet og udviklet en webapplikation som deres rejseportal. Vi har fokuseret på at skabe et trygt og brugervenligt udseende, hvor kunder nemt kan finde og booke deres kommende charterrejser.

Skov Rejser

Prototype

Vi begyndte med at kortlægge brugerrejsen for at sikre en intuitiv og god brugeroplevelse. Vi udarbejdede detaljerede wireframes og skabte små, interaktive prototyper, der visualiserede produktets oplevelse og funktionalitet. Denne proces banede vejen for design og udvikling af rejseportalen.

Design og udvikling

Rejseportalen er blevet designet og udviklet ved hjælp af vores sprint-baserede proces, hvilket har gjort det muligt for os at opdele det omfattende projekt i mindre, håndterbare dele. I tæt samarbejde med kunden har vi skabt et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi løbende kan evaluere og forbedre produktet for at sikre den bedste brugeroplevelse.

API integration

I tæt samarbejde med back-end udviklerne hos kunden integrerer Edentic front-enden med det bagvedliggende API fra Skov Rejser. Mens API'et udvikles, tilføjes der løbende ny funktionalitet til front-enden for rejseportalen.

Henrik Skov

Henrik Skov

CEO, Skov Rejser

SkovRejser.dk har haft et tæt og løbende samarbejde med Edentic siden 2017. De har stået for alt i vores frontend. SkovRejser.dk er Danmarks førende rejseportal for charterrejser fra Hamborg, så det har været et stort ansvar, som de har klaret med bravour. De er kvalitetsbevidste og har styr på deres arbejdsprocesser.

Jeg har personligt respekt for, at de ikke er blege for at stille krav tilbage til os, selvom vi er deres kunde, for at sikre sig, at der kommer et ordentligt produkt ud i sidste ende. Så, hvis du vil have nogle ja-sigere, der gør hvad du siger uanset hvor dumt det er, så skal du ikke vælge Edentic. Hvis du vil have nogle kompetente og kvalitetsbevidste udviklere, der kan finde ud af at tænke selvstændigt, så kan jeg anbefale Edentic.

Prøv Skov Rejser her