Sådan bruges Trello hos Edentic

En vigtig del af den agile process hos Edentic er online værktøjet Trello. Trello er et projektstyringsværktøj, der gør det muligt for alle parter i et projekt at følge med i hvem der har hvilke opgaver og hvad den nuværende status er for den pågældende opgave. Dette skaber gennemsigtighed, hvilket minimerer risikoen for misforståelser.

I nedenstående eksempler anvendes et test Trello board som du kan åbne ved at klikke her

Kort

Et åbent kort i Trello

Trello består grundlæggende af en række kort der hver beskriver en opgave(feature) som skal laves i den givne løsning. Opgaven er beskrevet således at alle parter forstår hvad præcis den pågældende opgave tilføjer eller ændre i projektet. Det er muligt at tilføje kommentarer på de enkelte kort, således at alt diskussion kan relateres til den pågælednede opgave. Herved sikres det også at alt kommunikation relateret til en bestemt opgave ikke bliver forglemt i en mail, men altid er der hvor man har behov for det.

Labels i Trello

Hvert kort kan blive tildelt en række labels som kan angive udviklingstiden(grøn, gul, orange) for en konkret opgave. Disse labels hjælper kunden med at vurderer hvor meget en enkelt opgave vil koste at få udviklet og dermed kan forbedre prioriteringen af disse. Ud over dette er der labels der bruges ved issues til verificering af at "Edentic har genskabt en issue"(pink) og at denne issue nu er fikset(blå). Sidst men ikke mindst er der en label til brug når kunden godkender den enkelte opgave i det lukkede test miljø(lysegrøn).

Kolonner

Hvert kort kan flyttes rundt mellem en række overordnet kolonner som bruges til at identificere hvor den konkrete opgave er i processen. Hos Edentic tager vi udgangspunkt i 7 kolonner. Dog kan dette variere lidt fra projekt til projekt.

Liste over kolonner i Trello

Backlog

Backlog bruges til de opgaver som der enten er aftalt på forhånd(projektoplæg) eller opstår løbende. Det er altså her alle nye ideér forslag mv. bliver lagt ind i et projekt. Alle på projektet er velkommen til at komme med nye input og forslag i backloggen, hvorefter kunden kan vælge hvilke som de gerne vil sammensætte til et “sprint”. Edentic markerer de enkelte opgaver i backloggen med en farve label, der angiver tiden som det vil tage at udvikle den konkrete opgave. Herved bliver det lettere for kunden at prioriterer præcis de opgaver som han/hun ønsker at tage med i et sprint.

Sprint

Kolonnen viser aftalte opgaver for det planlagte eller igangværende sprint. Inden et sprint sættes i gang holdes der et sprint planlægningsmøde, hvorpå at vi sammen med kunden finder ud af hvilke opgaver fra backloggen der skal med i sprintet. På mødet tildeles hver opgave også en eller flere ansvarspersoner, som herefter har ansvaret for at opgaven bliver gennemført. Når et sprint er aftalt, estimeres der en pris og herefter låses sprintet, således at der ikke kan blive tilføjet/fjernet flere opgaver. Dermed ved alle parter præcis hvad der skal laves og hvad de forventede omkostninger for sprintet er.

Læs mere om hvad et sprint er her

Doing

Viser de opgaver som der p.t. bliver arbejdet på og hvem som arbejder på dem.

Til test

Viser de opgaver som er færdige og klar til at blive testet af kunden i vores lukkede testmiljø. Her godkender kunden de enkelte opgaver eller vender tilbage via kommentarfeltet på kortet, hvis der er noget som ikke er tilfredsstillende efter aftalte. Opgaver som ikke er tilfredsstillende kommer herefter tilbage i Sprint kolonnen, hvorefter de bliver tilrettet igen.Når alle opgaver i et sprint lægger i “til test” kolonnen, laver kunden den endelige godkendelse af sprintet, hvorefter at opgaverne videreføres til kolonnen “Færdigbehandlet/Produktion”.

Issues relateret til igangværende sprint

Bruges til at tilføje kort med problemer som opdages i testen af det pågældende sprint. Såfremt at systemet ikke lever op til det der er aftalt i sprintet, vil disse problemer blive løst før sprintet kan godkendes og afsluttes. Hvis der opdages problemer i testen som er relateret til tidligere sprints flyttes de til backlog.

I produktion/færdigbehandlet

Indeholder de opgaver som ikke længere er en del af det igangværende sprint og som er blevet godkendt af kunden. Ofte er opgaverne her også blevet lanceret på kundens digitale service, således at alle kundens brugere kan anvende de tilføjelser/rettelser som opgaverne har tilføjet.